I tider med stress er det altid godt at tage en pause og blive opmærksom på "her og nu." Det handler om at opnå mindfulness eller mindfulness.
Denne form for pleje, en væsentlig del af buddhistiske og hinduistiske traditioner, er blevet den vigtigste måde at bekæmpe stress på og forbedre vores livskvalitet.
Forskning antyder, at mindfulness meditation kan have fordele ved sundhed og ydeevne:
1) Forbedrer immunfunktionen.
2) Sænker blodtrykket.
3) Forbedrer kognitiv funktion.
Pero Hvordan kan det være, at en enkelt praksis kan have så store fordele?
En ny artikel offentliggjort i den seneste udgave af Forening for psykologisk videnskab prøv at retfærdiggøre disse positive effekter.
Målet med dette arbejde er ifølge forfatter Britta Hölzel fra Harvard Medical School at "Afslør opmærksomhedens konceptuelle og mekanistiske kompleksitet".
Hölzel og hans medforfattere påpeger, at opmærksomhed ikke kun er en færdighed. Snarere er det en mental praksis, der omfatter forskellige mekanismer.
Forfatterne identificerer specifikt fire vigtige komponenter i pleje:
1) Regulering af opmærksomhed.
2) Kropsbevidsthed.
3) Følelsesmæssig regulering.
4) Selvfølelsen.
Selvom disse komponenter er teoretisk adskilte, er de tæt forbundne.
Hvis du f.eks. Opnår tilstrækkelig regulering af opmærksomhed, får du større opmærksomhed om din fysiologiske tilstand. Denne stigning i kropsbevidsthed hjælper os igen med at genkende de følelser, vi oplever. Alt dette sammen hjælper os med at få en større bevidsthed om os selv.
For at nå dette niveau af pleje er det dog nødvendigt en masse øvelse i meditation.
Forfatterne af denne undersøgelse fortsætter med at undersøge for at være i stand til at bruge "Mindfulness-meditation som et alsidigt redskab til at lette forandring, både i psykoterapi og i hverdagen."